Primo oktober udkommer Jens og Marie en genforeningsroman

I 2020 skal 100-året for genforeningen markeres. Der vil naturligvis blive mange festligholdelser, foredrag og andre markeringer af denne glædens dag, der blev afslutningen på 56 års nationalt “græsrodsarbejde” for at få Sønderjylland forenet med Danmark. Men midt i fejringen af genforeningen skal de, der kæmpede lige så hårdt og lige så længe, mistede lige så mange i Den store Krig, og var lige så trofaste og dedikerede overfor den danske sag, men altså boede syd for den nuværende grænse, ikke glemmes. 

Nogle af frontfigurerne var  Jens og Marie Jessen, der kæmpede fra deres forpost på Flensborg Avis.

I 1884 rejste den 25-årige Marie Fibiger fra København til Sønderjylland for med egne øjne at se ”det tabte land” og tale med nogle af de dansksindede ledere. Især så hun frem til at mødes med den allerede da berømte Jens Jessen, der i 1882 havde afløst Gustav Johannsen som redaktør på Flensborg Avis. De mødtes da også, men mødet blev en skuffelse. Marie skriver til sine søstre: “Han er en begavet og udmærket og dygtig mand, men med en uheldig fremtræden og et uimodståeligt komisk sprog.”

Tre år efter blev de alligevel gift. Hun kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg, var uddannet på N. Zahles Seminarium og havde venstreradikale sympatier. Han kom fra et nationalkonservativt miljø i det nøjsomme Vestslesvig, og havde, med egne ord, stort set måttet ”danne sig selv.”

   Om deres ægteskab og deres fælles kamp for at få hele Sønderjylland genforenet med Danmark, handler ”Jens og Marie – en genforeningsroman”.