Foredrag:

 

Kontakt mig, hvis I er interesseret i et af de nedenstående foredrag – eller om andet vedrørende mit forfatterskab.

 

 

 

 

Genforeningsforedrag:

 

Den nationale kamp i årene efter nederlaget i 1864

 

og frem til afstemningerne i 1920.

 

Den nationale kamp bliver ofte fremstillet udelukkende som et sønderjysk kaffebord med fællessang fra den blå sangbog, opildnende taler og fantasifulde måder at drille preusserne på. Men der var også masser af interne stridigheder, der forstyrrede kampen – og overgreb fra det preussiske styre, der kunne stække både mod og kamplyst. 

   At den nationale kamp var nødvendig var alle dansksindede enige om –  og ”Slesvigs land genvundet – det er kampens mål” var man vel også enige om?

 

Med udgangspunkt i mine to historiske romaner

”Men sko må jeg ha’ – om vandrelærerinden Henriette Gubi,” (udk. 2014) og ”Jens og Marie – en genforeningsroman” (udk. januar 2020) vil jeg komme ind på forskellige aspekter af det arbejde der blev gjort for at bevare danskheden under fremmed herredømme. 

Strategierne ændredes, da håbet om en hurtig genforening brast, men det var heller ikke ligegyldigt, hvor i landsdelen, man boede.

   Henriette Gubi blev født i 1856. Hun var en velbegavet husmandspige fra Neder Jerstal. Velyndere sørgede for, at hun kom på højskole og på Zahles seminarium. Hun blev privatlærer forskellige steder, men efter 1888 hvor dansk blev forbudt som undervisningssprog, fik H.P. Hannsen den ide at sende vandrelærere ud og lære forældrene at undervise deres børn selv. Henriette tilbød sig straks hun hørte om projektet. Hun nåede at undervise mere end 300 børn og kom i mange forskellige hjem, inden hun døde alt for tidligt i 1894.

I 1882 blev Jens Jessen som kun 28årig redaktør af den skrantende Flensborg Avis. Han var lærersøn, vokset op i et nationalt konservativt miljø i en lille landsby i Vestslesvig. I 1884 mødte han Marie Fibiger, der kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg. Ved deres første møde fandt Marie Jens Jessen lidt latterlig og ”bondsk” men i 1887 blev de alligevel gift. Det var modsætninger, der mødtes, men kampen for at få hele Sønderjylland til Danmark var de fælles om.

Jens Jessen stod på mange områder i opposition til H.P. Hanssen, der kom fra en indflydelsesrig bondeslægt på Sundeved og allerede som ung havde besluttet at uddanne sig til at blive fører i den nationale kamp. Uenighederne var af både personlig og politisk art, og påvirkede den nationale kamp – også efter Jessens død i 1906, hvor Marie Jessen sammen med de journalister Jessen havde uddannet, fra Flensborg Avis arbejdede videre for at få hele Slesvig med tilbage til Danmark.

    I 1918, sluttede 1. verdenskrig. Endelig var opfyldelsen af genforeningsønsket i sigte. Men hvor langt sydpå skulle grænsen gå? I hvert fald skulle Flensborg da med til Danmark.

 

I ”Men sko må jeg ha’ – Om vandrelærerinden Henriette Gubi” fortæller jeg set fra Henriette Gubis synsvinkel ”vindernes” historie, om de dansksindede nordslesvigere og deres kamp. I ”Jens og Marie – en genforeningsroman” er det ”tabernes” historie, jeg fokuserer på.

 

Båndene bandt – men ikke alle(s) drømme gik i opfyldelse.

 

 

 

Jens og Marie Jessen og drømmen om et dansk Flensborg

 

Marie Jessen kom fra den velstående Fibiger-familie i København. Hendes far kom sig aldrig over sorgen over tabet af Slesvig i 1864, og da han døde, besluttede Marie (i 1884) at tage til Sønderjylland for at knytte forbindelser med henblik på siden at arbejde for den sønderjyske sag.Især så hun frem til at mødes med den berømte Jens Jessen, der i 1882 var blevet redaktør på Flensborg Avis. Mødet blev en skuffelse. Marie skrev til sine søstre: “Han er en begavet og udmærket og dygtig mand, men med en uheldig fremtræden og et uimodståeligt komisk sprog.” Tre år efter blev de alligevel gift.

   Der er flere grunde til at beskæftige sig med ægteparret Jessen.

   En er, at vi i 2020 markerer 100 året for genforeningen – dvs. for Nordslesvigs forening med Danmark. Flensborg kom jo ikke med. Om den kamp – og det nederlag, handler ”Jens og Marie – en genforeningsroman.”

    En anden er, at historikere ofte, hvad angår Jens Jessen overser den rolle privatlivet spiller på et menneskes udvikling og adfærd. Når Jens Jessen kun anskues som H.P. Hanssens smålige og evigt misundelige modstander, overser man, at han også var påvirket af sit ægteskab og øvrige familieforhold, helbredsproblemer m.v. Ligesom Marie næsten kun nævnes som Jens Jessens hustru, der godt nok som ung var ”emanciperet”, rejste alene rundt i Sønderjylland, røg cigaretter og klædte sig i reformdragt, men hvad skete der med hende efter at hun var blevet ”fru redaktør Jessen” og efter Jens’ død, hvor hun overtog ansvaret for Flensborg Avis? Det forsøger jeg at give et svar på i romanen. Jeg forsøger at tegne et billede af deres ægteskab, og deres kamp for en sag, der set udefra – og med vore dages briller – virker både naiv og nationalistisk, men som set indefra dvs. fra Flensborg i årene fra 1882 og op til afstemningen i 1920 var den, hvorom alting drejede sig for de dansksindede dér.

   I ”Men sko må jeg ha’ – Om vandrelærerinden Henriette Gubi” (udg. 2014) fortalte jeg ”vindernes” historie, om de dansksindede nordslesvigere, og deres kamp. I ”Jens og Marie – en genforeningsroman” er det tabernes historie, jeg fokuserer på.

I mit foredrag vil jeg bl.a. fortælle om tilblivelsen af romanen, om dens historiske kontekst, de mange researchudfordringer der har været undervejs, og om hvad historien om Jens og Marie og deres nationalitetskamp kan sige os i dag.

   ”Jens og Marie – en genforeningsroman” er (planlagt til udgivelse januar 2020. Foredrag kan dog bookes allerede nu.

 

 

 

Tysklandsarbejderen – Frederiks valg

 

Frederik var en af de mere end 100.000 danskere, der arbejdede i Tyskland under anden verdenskrig. Frederik er vokset op på Als i en tysksindet familie, og selvom han flytter fra fødeøen er det ikke så let at flytte fra sin baggrund, sine Hitlerbegejstrede søskende og sin loyalitet mod det, han kommer fra. Da 2. verdenskrig bryder ud, er han som så mange andre arbejdsløs, og det er et oplagt valg at tage imod det arbejde, han får tilbudt i Kiel. Men det valg fører flere med sig – valg, der får store konsekvenser.

 

I foredraget, der tager udgangspunkt i min roman “Tysklandsarbejderen – Frederiks valg” (2019) vil jeg bl.a. fortælle om, hvad der inspirerede mig til romanen, om hvordan fakta og fiktion flettes ind i hinanden – både i den lille (Frederiks) historie og i den store ( situationen for mange mennesker i årene op til, under og efter anden verdenskrig).

Kom og hør om et stykke overset danmarkshistorie, og om Frederiks valg.

Frederiks situation og liv stiller nogle spørgsmål, som på en eller anden måde er evigtgyldigel:

Har vi en fri vilje eller er vi bundet af vores opvækst og de normer vi har fået med os? 

Hvordan kan det være, at historiens dom skifter?  Er der en historisk sandhed?

Dette og meget mere vil jeg komme ind på i mit foredrag, og naturligvis bliver der efterfølgende mulighed for spørgsmål og debat.

 

 

Om Sko må jeg ha` – roman om vandrelærerinden

 

Henriette Gubi

 

Romanen foregår i årene efter nederlaget i 1864. Dens to hovedpersoner er vandrelærerinden Henriette Gubi og gårdmandssønnen Knud, der skjulte sig på sin fars gård i 20 år. 

I foredraget vil jeg fokusere på romanens historiske baggrund, Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i. Hvordan var det at leve i en tid, hvor ens modersmål var forbudt i det offentlige rum (skolerne fx)  hvor man ikke vidste, om det man troede og håbede, nogensinde ville ske? Hvad kunne man gøre? Hvad gjorde man? Romanen  – og foredraget handler både om de kendte og ukendte dansksindede sønderjyder og deres indsats i årene efter 1864.

 

 

 

Forsvar for Martha.

 

En roman om husmandskonen Martha, der får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der efter en fødsel bliver indlagt på Middelfart Sindsygeanstalt, hvor hun tilbringer det meste af sit voksenliv og dør som 33 årig.

        Tiden er 1910 – 45 – med tilbageblik fra det fattige udsted ved Arreskov sø, hvor Martha vokser op som plejebarn, fordi hendes mor, med øgenavnet, Sofie Sutsko, ikke kan have hende med i sine tjenestepigestillinger på de midtfynske gårde.

        I 1910 da læseren møder Martha, ser alting imidlertid lyst ud. Martha er blevet gift med Andreas, og en dag skal de overtage svigerforældrenes lille gård. Det er gode tider for landbruget, og jernbanen bringer udvikling til Espe, der drømmer om snart at blive lige så stor som Ringe. Martha drømmer også, men de mange børn og de hårde tider i 30.erne kuldkaster de fleste.

        Martha har en veninde, Lily. Hun har været på højskole og er medlem af husmandsforeningen og har kun 4 børn og overskud til at “følge med” i tidens debatter. Hun tager Martha med til et foredrag, hvor Thit Jensen skal tale om “Frivilligt moderskab”. Det går helt galt.

Titlen “Forsvar for Martha” refererer til bibelens fortælling om Martha og Maria, hvor Martha knokler i køkkenet, mens Maria sidder ved Jesu fødder og suger åndelig føde til sig. I bibelens fortællingen bliver Martha bebrejdet – her bliver hun forsvaret. 

I foredraget vil jeg  bl.a. komme ind på, hvad der har inspireret mig til at skrive bogen, om researcheudfordringer, romanens personer og den tid, de levede i. Nogle af temaerne kunne være: Kvindeliv før og nu og behandlingen af psykisk syge før og nu. Martha og Maria,  – en gammel historie men stadig aktuel.

 

 

Om at være psykisk syg og pårørende før og nu.

Med udgangspunkt i min roman fra 2016, Forsvar for Martha om husmandskonen Martha, der i årene 1907 – 30 får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der kommer til at tilbringe det meste af sit voksne liv på Sindsygeanstalten i Middelfart  – og min roman fra 2018 Rundt om Rune, der handler om Anna der her og nu kæmper med alle de ambivalente følelser, der følger med at være mor til en psykisk syg voksen søn, vil jeg tale om synet på psykisk sygdom før og nu.  

Selvom der er 100 års forskel på de to historier, er det tankevækkende hvor mange fællestræk der er. Behandlernes tvivlrådighed over for Mette er ikke meget anderldes end afmagten overfor Runes dobbeltdiagnoser, og Marthas skamfølelse der gør at hun undgår sine naboer og ikke har lyst til at fortælle om hvor Mette befinder sig, ligner præcis Annas skamfuldhed, når hun sidder blandt andre mødre der “praler” med hvor godt det går deres børn. Hvor langt rækker en mors kærlighed spørger både Martha og Anna sig selv – og os andre.

Er psykisk sygdom den enkeltes problem og ansvar – eller er det noget vi alle sammen skal forholde os til, tage ansvar for. Der er  i hvert fald en masse at debattere. 

 

 

 

Rundt om Rune

Om at være pårørende til en psykisk syg.

Mindst hver tredje er i en nær relation til en psykisk syg. Det er jeg også selv. så både fra mit eget liv og fra de mange år jeg har arbejdet som psykolog ved jeg en del om, hvilke smertefulde følelser af skyld, skam og afmagt det kan medføre. Det har jeg skrevet en roman om. 

 

Anna arbejder med kulturstoffet på Bladet. Hun bor sammen med Hasse, der underviser på universitetet i medievidenskab. Anna har et godt liv, selvom det er svært med sønnen Rune, der er psykisk syg, og som fylder – synes hendes omgivelser – alt for meget i Annas liv. 

   En dag får Hasse nok og forlader Anna til fordel for en yngre kvinde. Deres fælles hus viser sig svært at sælge, og da Annas stilling på Bladet samtidig bliver skåret væk, står hun pludselig i en ny situation.

Rundt om Rune handler om Annas forsøg på at få sit liv til at fungere, selvom hun har en psykisk syg søn; om ambivalensen; skammen; skylden; afmagten og om forsøget på at komme bagom de smertefulde følelser og finde en forklaring. Hvorfor blev lige Rune psykisk syg? Hvordan er en god mor? Har Rune, trods sin sygdom også et ansvar for sit liv?  Hvor langt rækker en mors kærlighed? 

 

 

Det forsvundne spædbarn

En “semikrimi” inspireret af en virkelig begivenhed. I februar 1966 blev et tre måneder gammelt spædbarn, kaldet “Basse” fjernet fra sin barnevogn foran trikotageforrretningen “Lisa” i Kongensgade midt i Odense.

Sagen er en af Danmarks mest spektakulære kriminalsager i efterkrigstidens Danmark – og den er aldrig blevet opklaret.

“Det forsvundne spædbarn” er fiktion, så alle personer og handlinger er et udtryk for, hvad jeg  forestiller mig, der kunne være sket – dengang. Jeg er født og opvokset i Odense. Derfor har den tragiske begivenhed altid ligget og “murret” i min bevidsthed, især på grund af alle de rygter moderen, der var alene med sit barn, blev udsat for.

Men hvad skete der egentlig? Hvorfor blev den lille dreng ikke fundet? Det  kommer jeg med et bud på i “Det forsvundne spædbarn” 

Jeg kalder ”Det forsvundne Spædbarn” en semikrimi for at understrege, at det ikke er forbrydelsen, der er det vigtigste, men det forbrydelsen gør ved de mennesker, der er impliceret: Forbryderen, vidnerne, ofrene.

I mit foredrag vil jeg med baggrund i den virkelige sag tale om, hvordan fakta kan blive til fiktion. Jeg vil fortælle om mine etiske overvejelser i forhold til at skrive om måske endnu levende personer – og om hvordan jeg har brugt min baggrund som psykolog til at skabe de psykologiske “profiler”, der har været med til at sandsynliggøre plottet i “Det forsvundne spædbarn”, om researche-udfordringer o.m.a.

 

 

 

Et års barndom

 

Et års barndom handler om den 10 årige Stella, der tror hun er på ferie hos sine bedsteforældre. men det viser sig at hun skal bo der, og hun bruger meget tid på at spekulere over, hvorfor. Er det fordi, som hendes forældre tit har sagt, at hun er vanskelig?

Hos bedsteforædlrene ligner hver dag hinanden, det er trygt, og i skolen er pigerne søde mod hende, og frøken Mikkelsen, som er deres klasselærer roser hendes stile; så egentlig har Stella det godt og ved ikke helt, om hun ønsker at komme hjem igen.

Jeg har tilegnet  ”Et års Barndom” til ”Den gode lærer” der ser det særlige ved den enkelte elev og derved gør det muligt for den enkelte at værdsætte det særlige ved sig selv – og andre.

 

 

Et års barndom handler om de voksnes hemmeligheder og løgne – og et barns forsøg på at skabe mening – og om hvor meget nogle få ord kan betyde i et barns liv.

Et års barndom er inspireret  af virkeligheden, nemlig det år jeg boede hos mine bedsteforældre og havde frøken Mikkelsen til klasselærer. Jeg har altid undret mig over, at jeg kunne huske meget mere fra den tid, end fra min øvrige barndom. Men var det faktisk sådan at jeg huskede mere – eller huskede jeg blot noget andet? Eller  mere nøjagtigt, måske huskede jeg anderledes?

Hvorfor kalder jeg ”Et års barndom” en erindringsroman? Erindringer og fiktion, er der forskelle? 

Dette og meget mere vil jeg komme ind på i mit foredrag, hvor der også vil blive mulighed for at kommentere og stille spørgsmål.

 

 

 

 

 

Om Håbets År – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede.

 

Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i – om en stærk kvinde, der ikke kun var sin mands ledsager, da familien rejste til Grønland i 1721 og dermed startede 300 års dansk – grønlandsk sameksistens. 

 

 

Om mit forfatterskab.  

 

Hvordan begyndte det – og hvordan undgår jeg, at det slutter? Steder og personer, der har inspireret/inspirerer mig i mit forfatterskab.

Efter at have fået udgivet mere end 40 bøger, reflekterer jeg af og til over hvor forskellige “liv” mine bøger har fået. Nogle døde alt for hurtigt, de klarede ikke den hårde litterære verden, andre var mere robuste. Jeg husker  “fødselsstederne”, “Udsigten” ind i en væg på et sted, hvor stolen dårligt kunne rykkes, da jeg skrev min første børnebog, og alle de portrætter jeg havde klippet ud af Samvirke o.a. for at få styr på  mine personers udseende i Hoppers Hotel. De mange mange noter og samtaler med kloge folk, mens jeg skrev  “Håbets år” og mine øvrige historiske romaner. Alle disse  overvejelser og eftertanker  deler jeg gerne. Naturligvis også det mere skrivemæssige, baseret på egne oplevelser. Mine begynderfejl, hvordan lærte jeg at skrive uden en forfatterskole til hjælp? Hvordan udviklede jeg min personlige “stil” ?  hvordan med researchen – hvor meget må den fylde, og hvordan vurderer jeg, hvad der er vigtigt at få med? 

 

Temaer i mine børne – og ungdomsbøger.

 

Om Louise, Jacob, Samir, Lukas, Malene, Rebekka og alle de andre seje piger og drenge, der sammen eller alene overvinder – ikke fantasidrager, men virkelige drager: Ensomhed, forældres misbrug, venindesvigt, mobning, stamen, kærestesorg og alle de andre “drager” livet er fuld af. Om hvordan jeg mødte Rebekka og alle de andre af mine personer I det virkelige liv, og gjorde dem til romanfigurer – Om hvordan jeg overhovedet kom i gang med at skrive – og hvad der inspirerer mig til at blive ved.  

 

 

Psykiske aspekter af overspisning.

 

Om Overspisning/tvangsspisning – den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse. Foredraget tager udgangspunkt i mine to bøger om emner (Overspisning   og Myter og facts om overspisning) mine erfaringer som psykolog og mine personlige erfaringer med en barndom som overvægtig og en ungdom med spiseforstyrrelser.