Foredrag:

 

Kontakt mig, hvis I er interesseret i et af de nedenstående foredrag – eller om andet vedrørende mit forfatterskab.

 

 

Om mit forfatterskab.  

 

Hvordan begyndte det – og hvordan undgår jeg, at det slutter? Steder og personer, der har inspireret/inspirerer mig i mit forfatterskab.

Efter at have skrevet ca. 40 bøger, reflekterer jeg af og til over hvor forskellige “liv” mine bøger har fået. Nogle døde alt for hurtigt, de klarede ikke den hårde litterære verden, andre var mere robuste. Jeg husker også, “fødselsstederne”, “Udsigten” ind i en væg  et sted hvor stolen dårligt kunne rykkes, da jeg skrev min første børnebog, og alle de portrætter jeg havde klippet ud af Samvirke o.a. for at få styr på  mine personers udseende i Hoppers Hotel. De mange mange noter og samtaler med kloge folk, mens jeg var “gravid” med “Håbets år” og mine øvrige historiske romaner. Alle disse  overvejelser og eftertanker  deler jeg gerne. Naturligvis også det mere skrivemæssige, baseret på egne oplevelser. Mine begynderfejl, hvordan lærte jeg at skrive uden en forfatterskole til hjælp, hvordan udviklede jeg min personlige “stil”, hvis en sådan findes.  o.m.a. 

 

 

Rundt om Rune

Om at være pårørende til en psykisk syg.

Mindst hver tredje er i en nær relation til en psykisk syg. Det er jeg også selv. så både fra mit eget liv og fra de mange år jeg arbejdede som psykolog ved jeg en del om, hvilke smertefulde følelser af skyld, skam og afmagt det kan medføre. Det har jeg skrevet en roman om. 

 

Anna arbejder med kulturstoffet på Bladet. Hun bor sammen med Hasse, der underviser på universitetet i medievidenskab. Anna har et godt liv, selvom det er svært med sønnen Rune, der er psykisk syg, og som fylder – synes hendes omgivelser – alt for meget i Annas liv. 

   En dag får Hasse nok og forlader Anna til fordel for en yngre kvinde. Deres fælles hus viser sig svært at sælge, og da Annas stilling på Bladet samtidig bliver skåret væk, står hun pludselig i en ny situation.

   Hun skal have et sted at bo og flytter til Vollsmose. Her boede hun med Rune og Rina, da de var små, og hun havde aldrig troet hun skulle vende tilbage. Men det er kun i en periode, siger hun til sig selv. Hun vil skrive en artikelserie om bydelen og dens beboere. Hun er jo journalist. 

Rundt om Rune handler om Annas forsøg på at få sit liv til at fungere, selvom hun har en psykisk syg søn; om ambivalensen; skammen; skylden;  afmagten og om forsøget på at komme bagom de smertefulde følelser og finde en forklaring. Hvorfor blev lige Rune psykisk syg? Hvordan er en god mor? Har Rune, trods sin sygdom også et ansvar for sit liv?  Hvor langt rækker en mors kærlighed? 

 

Om at være psykisk syg og pårørende før og nu.

Med udgangspunkt i min roman fra 2016, Forsvar for Martha om husmandskonen Martha, der i årene 1907 – 30 får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der kommer til at tilbringe det meste af sit voksne liv på Sindsygeanstalten i Middelfart  – og min roman fra 2018 Rundt om Rune, der handler om Anna der her og nu kæmper med alle de ambivalente følelser, der følger med at være mor til en psykisk syg voksen søn, vil jeg tale om synet på psykisk sygdom før og nu.  

Selvom der er 100 års forskel på de to historier, er det tankevækkende hvor mange fællestræk der er. Behandlernes tvivlrådighed over for Mette er ikke meget anderldes end afmagten overfor Runes dobbeltdiagnoser, og Marthas skamfølelse der gør at hun undgår sine naboer og ikke har lyst til at fortælle om hvor Mette befinder sig, ligner præcis Annas skamfuldhed, når hun sidder blandt andre mødre der “praler” med hvor godt det går deres børn. Hvor langt rækker en mors kærlighed spørger både Martha og Anna sig selv – og os andre.

Er psykisk sygdom den enkeltes problem og ansvar – eller er det noget vi alle sammen skal forholde os til, tage ansvar for. Der er  i hvert fald en masse at debattere. 

 

Det forsvundne spædbarn

En “semikrimi” inspireret af en virkelig begivenhed. i februar 1966 blev et tre måneder gammelt spædbarn, kaldet “Basse” fjernet fra sin barnevogn foran trikotageforrretningen “Lisa” i Kongensgade midt i Odense.

Sagen er en af Danmarks mest spektakulære kriminalsager i efterkrigstidens Danmark – og den er aldrig blevet opklaret.

“Det forsvundne spædbarn” er fiktion, så alle personer og handlinger er et udtryk for, hvad jeg  forestiller mig, der kunne være sket – dengang. Jeg er født og opvokset i Odense. Derfor har den tragiske begivenhed altid ligget og “murret” i min bevidsthed, især på grund af alle de rygter, moderen, der var alene med sit barn, blev udsat for.

Men hvad skete der egentlig? Hvorfor blev den lille dreng ikke fundet? Det  kommer jeg med et bud på i “Det forsvundne spædbarn” 

Jeg kalder ”Det forsvundne Spædbarn” en semikrimi for at understrege, at det ikke er forbrydelsen, der er det vigtigste, men det forbrydelsen gør ved de mennesker, der er impliceret: Forbryderen, vidnerne, ofrene.

I mit foredrag vil jeg med baggrund i den virkelige sag tale om, hvordan fakta kan blive til fiktion. Jeg vil fortælle om mine etiske overvejelser i forhold til at skrive om – måske – endnu levende personer – om hvordan jeg har brugt min baggrund som psykolog til at skabe de psykologiske “profiler”, der har været med til at sandsynliggøre plottet i “Det forsvundne spædbarn”, om researche-udfordringer o.m.a.

 

 

 

Forsvar for Martha.

 

En roman om husmandskonen Martha, der får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der efter en fødsel bliver indlagt på Middelfart Sindsygeanstalt, hvor hun tilbringer det meste af sit voksenliv og dør som 33 årig.

        Tiden er 1910 – 45 – med tilbageblik fra det fattige udsted ved Arreskov sø, hvor Martha vokser op som plejebarn, fordi hendes mor, med øgenavnet, Sofie Sutsko, ikke kan have hende med i sine tjenestepigestillinger på de midtfynske gårde.

        I 1910 da læseren møder Martha, ser alting imidlertid lyst ud. Martha er blevet gift med Andreas, og en dag skal de overtage svigerforældrenes lille gård. Det er gode tider for landbruget, og jernbanen bringer udvikling til Espe, der drømmer om snart at blive lige så stor som Ringe. Martha drømmer også, men de mange børn og de hårde tider i 30.erne kuldkaster de fleste.

        Martha har en veninde, Lily. Hun har været på højskole og er medlem af husmandsforeningen og har kun 4 børn og overskud til at “følge med” i tidens debatter. Hun tager Martha med til et foredrag, hvor Thit Jensen skal tale om “Frivilligt moderskab”. Det går helt galt.

Titlen “Forsvar for Martha” refererer til bibelens fortælling om Martha og Maria, hvor Martha knokler i køkkenet, mens Maria sidder ved Jesu fødder og suger åndelig føde til sig. I fortællingen bliver Martha bebrejdet – her bliver hun forsvaret. 

I foredraget vil jeg  bl.a. komme ind på, hvad der har inspireret mig til at skrive bogen, om researcheudfordringer, romanens personer og den tid, de levede i. Nogle af temaerne kunne være: Kvindeliv før og nu og behandlingen af psykisk syge før og nu. Martha og Maria – en gammel historie men stadig aktuel.

     

 

 

Om Sko må jeg ha` – roman om vandrelærerinden Henriette Gubi

 

Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i. Hvordan var det at leve i en tid, hvor ens modersmål var forbudt i det offentlige rum (skolerne fx)  hvor man ikke vidste, om det man troede og håbede, nogensinde ville ske? Hvad kunne man gøre? Hvad gjorde man? Romanen  – og foredraget handler både om de kendte og ukendte dansksindede sønderjyder og deres indsats i årene efter 1864.

 

 

Om Håbets År – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede.

 

Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i – om en stærk kvinde, der ikke kun var sin mands ledsager, da familien rejste til Grønland i 1721 og dermed startede 300 års dansk – grønlandsk samliv. 

 

 

Temaer i mine børne – og ungdomsbøger.

 

Om Louise, Jacob, Samir, Lukas, Malene, Rebekka og alle de andre seje piger og drenge, der sammen eller alene overvinder – ikke fantasidrager, men virkelige drager: Ensomhed, forældres misbrug, venindesvigt, mobning, stamen, kærestesorg og alle de andre “drager” livet er fuld af. Om hvordan jeg mødte Rebekka og alle de andre af mine personer I det virkelige liv, og gjorde dem til romanfigurer – Om hvordan jeg overhovedet kom i gang med at skrive – og hvad der inspirerer mig til at blive ved.  

 

 

Psykiske aspekter af overspisning.

 

Om Overspisning/tvangsspisning – den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse. Foredraget tager udgangspunkt i mine to bøger om emner (Overspisning   og Myter og facts om overspisning) mine erfaringer som psykolog og mine personlige erfaringer med en barndom som overvægtig og en ungdom med spiseforstyrrelser.