Foredrag:

 

Kontakt mig, hvis I er interesseret i et af de nedenstående foredrag – eller om andet vedrørende mit forfatterskab.

 

 

Om mit forfatterskab.  

 

Hvordan begyndte det – og hvordan undgår jeg, at det slutter? Steder og personer, der har inspireret/inspirerer mig i mit forfatterskab.

Efter at have skrevet ca. 40 bøger, reflekterer jeg af og til over hvor forskellige “liv” mine bøger har fået. Nogle døde alt for hurtigt, de klarede ikke den hårde litterære verden, andre var mere robuste. Jeg husker også, “fødselsstederne”, “Udsigten” ind i en væg  et sted hvor stolen dårligt kunne rykkes, da jeg skrev min første børnebog, og alle de portrætter jeg havde klippet ud af Samvirke o.a. for at få styr på  mine personers udseende i Hoppers Hotel. De mange mange noter og samtaler med kloge folk, mens jeg var “gravid” med “Håbets år” og mine øvrige historiske romaner. Alle disse  overvejelser og eftertanker  deler jeg gerne. Naturligvis også det mere skrivemæssige, baseret på egne oplevelser. Mine begynderfejl, hvordan lærte jeg at skrive uden en forfatterskole til hjælp, hvordan udviklede jeg min personlige “stil”, hvis en sådan findes.  o.m.a. 

 

 

Det forsvundne spædbarn

En “semikrimi” inspireret af en virkelig begivenhed. i februar 1966 blev et tre måneder gammelt spædbarn, kaldet “Basse” fjernet fra sin barnevogn foran trikotageforrretningen “Lisa” i Kongensgade midt i Odense.

Sagen er en af Danmarks mest spektakulære kriminalsager i efterkrigstidens Danmark – og den er aldrig blevet opklaret.

“Det forsvundne spædbarn” er fiktion, så alle personer og handlinger er et udtryk for, hvad jeg  forestiller mig, der kunne være sket – dengang. Jeg er født og opvokset i Odense. Derfor har den tragiske begivenhed altid ligget og “murret” i min bevidsthed, især på grund af alle de rygter, moderen, der var alene med sit barn, blev udsat for.

Men hvad skete der egentlig? Hvorfor blev den lille dreng ikke fundet? Det  kommer jeg med et bud på i “Det forsvundne spædbarn” 

Jeg kalder ”Det forsvundne Spædbarn” en semikrimi for at understrege, at det ikke er forbrydelsen, der er det vigtigste, men det forbrydelsen gør ved de mennesker, der er impliceret: Forbryderen, vidnerne, ofrene.

I mit foredrag vil jeg med baggrund i den virkelige sag tale om, hvordan fakta kan blive til fiktion. Jeg vil fortælle om mine etiske overvejelser i forhold til at skrive om – måske – endnu levende personer – om hvordan jeg har brugt min baggrund som psykolog til at skabe de psykologiske “profiler”, der har været med til at sandsynliggøre plottet i “Det forsvundne spædbarn”, om researche-udfordringer o.m.a.

 

 

 

Forsvar for Martha.

 

En roman om husmandskonen Martha, der får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der efter en fødsel bliver indlagt på Middelfart Sindsygeanstalt, hvor hun tilbringer det meste af sit voksenliv og dør som 33 årig.

        Tiden er 1910 – 45 – med tilbageblik fra det fattige udsted ved Arreskov sø, hvor Martha vokser op som plejebarn, fordi hendes mor, med øgenavnet, Sofie Sutsko, ikke kan have hende med i sine tjenestepigestillinger på de midtfynske gårde.

        I 1910 da læseren møder Martha, ser alting imidlertid lyst ud. Martha er blevet gift med Andreas, og en dag skal de overtage svigerforældrenes lille gård. Det er gode tider for landbruget, og jernbanen bringer udvikling til Espe, der drømmer om snart at blive lige så stor som Ringe. Martha drømmer også, men de mange børn og de hårde tider i 30.erne kuldkaster de fleste.

        Martha har en veninde, Lily. Hun har været på højskole og er medlem af husmandsforeningen og har kun 4 børn og overskud til at “følge med” i tidens debatter. Hun tager Martha med til et foredrag, hvor Thit Jensen skal tale om “Frivilligt moderskab”. Det går helt galt.

Titlen “Forsvar for Martha” refererer til bibelens fortælling om Martha og Maria, hvor Martha knokler i køkkenet, mens Maria sidder ved Jesu fødder og suger åndelig føde til sig. I fortællingen bliver Martha bebrejdet – her bliver hun forsvaret. 

I foredraget vil jeg  bl.a. komme ind på, hvad der har inspireret mig til at skrive bogen, om researcheudfordringer, romanens personerne og den tid, de levede i. Nogle af temaerne kunne være: Kvindeliv før og nu og behandlingen af psykisk syge før og nu.

     

 

 

Om Sko må jeg ha` – roman om vandrelærerinden Henriette Gubi

 

Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i. Hvordan var det at leve i en tid, hvor ens modersmål var forbudt i det offentlige rum (skolerne fx)  hvor man ikke vidste, om det man troede og håbede, nogensinde ville ske? Hvad kunne man gøre? Hvad gjorde man? Romanen  – og foredraget handler både om de kendte og ukendte dansksindede sønderjyder og deres indsats i årene efter 1864.

 

 

Om Håbets År – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede.

 

Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i – om en stærk kvinde, der ikke kun var sin mands ledsager, da familien rejste til Grønland i 1721 og dermed startede 300 års dansk – grønlandsk samliv. 

 

 

Temaer i mine børne – og ungdomsbøger.

 

Om Louise, Jacob, Samir, Lukas, Malene, Rebekka og alle de andre seje piger og drenge, der sammen eller alene overvinder – ikke fantasidrager, men virkelige drager: Ensomhed, forældres misbrug, venindesvigt, mobning, stamen, kærestesorg og alle de andre “drager” livet er fuld af. Om hvordan jeg mødte Rebekka og alle de andre af mine personer I det virkelige liv, og gjorde dem til romanfigurer – Om hvordan jeg overhovedet kom i gang med at skrive – og hvad der inspirerer mig til at blive ved.  

 

 

Psykiske aspekter af overspisning.

 

Om Overspisning/tvangsspisning – den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse. Foredraget tager udgangspunkt i mine to bøger om emner (Overspisning   og Myter og facts om overspisning) mine erfaringer som psykolog og mine personlige erfaringer med en barndom som overvægtig og en ungdom med spiseforstyrrelser.