Foredrag:

Kontakt mig, hvis I er interesseret i et af de nedenstående foredrag:

Sædekorn og Soning

Ruth Vermehren var en af de tre kvinder der i 1948 som de første herhjemme blev præsteordinerede. Hun voksede op i det københavnske borgerskab. Hun blev teolog i 1921 og indtil 1948 kæmpede hun en indædt kamp for at  kvinder kunne blive præster på linje med mænd. Fra 1929 og indtil 1974 – da hun var 80 år – arbejdede hun som fængselspræst på Horserød Statsfængsel.  

Anna Lorenzen, født Østergaard voksede op i en fattig, børnerig familie i Holsted. Efter et uheldigt ægteskabmed en drikfældig mand, møder hun Jørgen Lorenzen, som hun forelsker sig i. Han bliver leder af en nazistisk gruppe og Anna bliver ansat som hans medhjælp.

Anna og Ruth mødes på fængslet, hvor Anna afsoner sin livstidsdom. Anna fortæller sent i livet til en journalist, at det eneste venlige menneske hun mødte i de 11 år hun afsonede var præsten Ruth Vermehren.

Da Anna bliver løsladt i 1956 tager hun til Tyskland og bruger resten af sit liv på at hjælpe krigsskadede børn, bl.a. børn fra Vietnam.

 Hun var i kontakt med Ruth Vermehren til kort før denne døde i 1983. Anna selv døde i 2007 på et dansk seniorcenter i Flensborg. 

Kan onde gerninger sones? Kan medmenneskelighed udrette mirakler? 

 Det handler mit foredrag om.

Foredraget tager udgangspunt i min roman

                               Anna og Ruth – Den nazidømte og fængselspræsten.

 Den forventes at udkomme marts 2024.

Martha Christensen: De stille eksistensers stemme 

Forfatteren Martha Christensen (1926-1995) havde læsere i alle grupper af befolkningen. Mange husker hendes bøger om udsatte mennesker, der havde svært ved selv at komme til orde: Vær god ved Remond, En fridag til fru Larsen, Vores egen Irene, for blot at nævne nogle. Hun fik De Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze, hun blev kåret til Danskernes Yndlingsforfatter og modtog mange andre litterære priser. Flere af hendes romaner blev filmatiseret. Alligevel findes der ingen biografi om hende. Før nu. Min biografi om Martha Christensen udkommer maj 2022, og jeg kommer gerne ud og fortæller om Martha Christensens liv og forfatterskab og mit arbejde med at skrive biografien.

Vi er alle udleveret til hinanden. Det kunne være overskriften over hele hendes forfatterskab, hvad enten hun skriver om magtmisbrug, vores behov for syndebukke, eller måden vi møder mennesker, der er svagere end os selv, på. Martha Christensen havde et skarpt blik for den ondskab vi udsætter hinanden for, ikke altid af ond vilje, oftest på grund af manglende selvindsigt. Vi kan godt bilde os ind, at vi er gode og uegennyttige, men vi er det sjældent.

Enhver forfatter taler om de temaer, der er aktuelle i tiden, men også om de temaer der ikke kunne tales om. Den tabuiserede og undertrykte seksualitet og de konsekvenser, den fik for det enkelte menneske, er et underbelyst men vigtigt tema.

Der er ikke mange lykkelige slutninger i hendes romaner, Men der er håb. Håbet holdes i live der, hvor nogen bryder ud af de fastlagte roller og griber de handlemuligheder, der viser sig i hverdagen. Selv den mindste venlige ting er med til at gøre verden bedre, og som Ghita Nørby skrev om Manden, som ville ingen ondt: ”At læse Martha Christensen er i hvert fald én ting, vi kan gøre.”

Martha Christensen var stille og beskeden uden lyst til at fortælle offentligheden om sig selv. ”Alt står i mine bøger,” sagde hun, når hun forsøgte at komme uden om en offentlig optræden.

Hun var folkelig i ordets bedste betydning. Alle kunne læse hende. Hun kunne sige noget dybt med få enkle ord – og gjorde det. Hun er en eksistentialistisk humanistisk forfatter, som med stille indignation, men også med ømhed og humor, påviser at vi alle har et ansvar for hinanden.

En anmelder skrev: ”Det er livsvigtigt at læse Martha Christensen.”

Det gælder stadigvæk.

Den kloge kone fra kvindehuset          

Foredraget tager udgangspunkt i min roman Den kloge Kone fra kvindehuset, men tager også afstikkere til kvindeskæbner i nogle af mine andre bøger – og til nutidens kvindekamp.

Karoline voksede op i en fattig landarbejderfamilie, (1887 – 1957) i Veflinge på Nordfyn tæt knyttet til sin familie, især mormor Karen, som lærer hende at ”lægge kort”. Så har hun en mulighed for at supplere de indtægter hun kan se frem til som landarbejderske.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid, får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, beslutter hun at hjælpe sine medsøstre, så de kan få et lettere kvindeliv end hun selv og hendes formødre har haft. Det valg kommer til at bestemme hendes fremtidige liv.

   Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning. Og de kloge koner, som fandtes i mange sogne var måske ikke så mystiske som det i dag kan synes. Meetoo-bevægelsen fortæller at kvindekampen ikke er slut. Der er stadig brug for kloge koner – og mænd.

Jens og Marie Jessen og drømmen om et dansk Flensborg

Marie Jessen kom fra den velstående Fibiger-familie i København. Hendes far kom sig aldrig over sorgen over tabet af Slesvig i 1864, og da han døde, besluttede Marie (i 1884) at tage til Sønderjylland for at knytte forbindelser med henblik på siden at arbejde for den sønderjyske sag.Især så hun frem til at mødes med den berømte Jens Jessen, der i 1882 var blevet redaktør på Flensborg Avis. Mødet blev en skuffelse. Marie skrev til sine søstre: “Han er en begavet og udmærket og dygtig mand, men med en uheldig fremtræden og et uimodståeligt komisk sprog.” Tre år efter blev de alligevel gift.

   Der er flere grunde til at beskæftige sig med ægteparret Jessen.

   En er, at vi i 2020 markerer 100 året for genforeningen – dvs. for Nordslesvigs forening med Danmark. Flensborg kom jo ikke med. Om den kamp – og det nederlag, handler ”Jens og Marie – en genforeningsroman.”

    Historikere overser ofte den rolle privatlivet spiller på et menneskes udvikling og adfærd. Når Jens Jessen kun anskues som H.P. Hanssens smålige og evigt misundelige modstander, overser man, at han også var påvirket af sit ægteskab og øvrige familieforhold, helbredsproblemer m.v. Ligesom Marie næsten kun nævnes som Jens Jessens hustru, der godt nok som ung var ”emanciperet”, rejste alene rundt i Sønderjylland, røg cigaretter og klædte sig i reformdragt, men hvad skete der med hende efter at hun var blevet ”fru redaktør Jessen” og efter Jens’ død, hvor hun overtog ansvaret for Flensborg Avis? Det forsøger jeg at give et svar på i romanen. Jeg forsøger at tegne et billede af deres ægteskab, og deres kamp for en sag, der set udefra – og med vore dages briller – virker både naiv og nationalistisk, men som set indefra dvs. fra Flensborg i årene fra 1882 og op til afstemningen i 1920 var den, hvorom alting drejede sig for de dansksindede dér.

I mit foredrag vil jeg bl.a. fortælle om tilblivelsen af romanen, om dens historiske kontekst, de mange researchudfordringer der har været undervejs, og om hvad historien om Jens og Marie og deres nationalitetskamp kan sige os i dag.

Tysklandsarbejderen – Frederiks valg

Frederik var en af de mere end 100.000 danskere, der arbejdede i Tyskland under anden verdenskrig. Frederik er vokset op på Als i en tysksindet familie, og selvom han flytter fra fødeøen er det ikke så let at flytte fra sin baggrund, sine Hitlerbegejstrede søskende og sin loyalitet mod det, han kommer fra. Da 2. verdenskrig bryder ud, er han som så mange andre arbejdsløs, og det er et oplagt valg at tage imod det arbejde, han får tilbudt i Kiel. Men det valg fører flere med sig – valg, der får store konsekvenser.

I foredraget, der tager udgangspunkt i min roman “Tysklandsarbejderen – Frederiks valg” (2019) vil jeg bl.a. fortælle om, hvad der inspirerede mig til romanen, om hvordan fakta og fiktion flettes ind i hinanden – både i den lille (Frederiks) historie og i den store ( situationen for mange mennesker i årene op til, under og efter anden verdenskrig).

Kom og hør om et stykke overset danmarkshistorie, og om Frederiks valg.

Frederiks situation og liv stiller nogle spørgsmål, som på en eller anden måde er evigtgyldigel:

Har vi en fri vilje eller er vi bundet af vores opvækst og de normer vi har fået med os? 

Hvorfor var  dommen så hård over dem der havde taget arbejde i tyskland –  og hvordan kan det være, at historiens dom skifter?  Er der en historisk sandhed?

Sko må jeg ha`    roman om vandrelærerinden Henriette Gubi. 

Romanen foregår i årene efter nederlaget i 1864.

Dens to hovedpersoner er vandrelærerinden Henriette Gubi og gårdmandssønnen Knud, der skjulte sig på sin fars gård i 20 år. 

I foredraget vil jeg fokusere på romanens historiske baggrund, Om tilblivelsen af bogen – indholdet, personerne og den tid, de levede i.

Hvordan var det at leve i en tid, hvor ens modersmål var forbudt i det offentlige rum (skolerne fx)  hvor man ikke vidste, om det man troede og håbede, nogensinde ville ske?

Hvad kunne man gøre? Hvad gjorde man? Romanen  – og foredraget handler både om de kendte og ukendte dansksindede sønderjyder og deres indsats i årene efter 1864.

Forsvar for Martha.

En roman om husmandskonen Martha, der får 12 børn, heriblandt datteren Mette, der efter en fødsel bliver indlagt på Middelfart Sindsygeanstalt, hvor hun tilbringer det meste af sit voksenliv og dør som 33 årig.

        Tiden er 1910 – 45 – med tilbageblik fra det fattige udsted ved Arreskov sø, hvor Martha vokser op som plejebarn, fordi hendes mor, med øgenavnet, Sofie Sutsko, ikke kan have hende med i sine tjenestepigestillinger på de midtfynske gårde.

        I 1910 da læseren møder Martha, ser alting imidlertid lyst ud. Martha er blevet gift med Andreas, og en dag skal de overtage svigerforældrenes lille gård. Det er gode tider for landbruget, og jernbanen bringer udvikling til Espe, der drømmer om snart at blive lige så stor som Ringe. Martha drømmer også, men de mange børn og de hårde tider i 30.erne kuldkaster de fleste.

        Martha har en veninde, Lily. Hun har været på højskole og er medlem af husmandsforeningen og har kun 4 børn og overskud til at “følge med” i tidens debatter. Hun tager Martha med til et foredrag, hvor Thit Jensen skal tale om “Frivilligt moderskab”. Det går helt galt.

Titlen “Forsvar for Martha” refererer til bibelens fortælling om Martha og Maria, hvor Martha knokler i køkkenet, mens Maria sidder ved Jesu fødder og suger åndelig føde til sig. I bibelens fortællingen bliver Martha bebrejdet – her bliver hun forsvaret. 

I foredraget vil jeg  bl.a. komme ind på, hvad der har inspireret mig til at skrive bogen, om researcheudfordringer, romanens personer og den tid, de levede i.

Rundt om Rune

Om at være pårørende til en psykisk syg.

Mindst hver tredje er i en nær relation til en psykisk syg. Det er jeg også selv. så både fra mit eget liv og fra de mange år jeg har arbejdet som psykolog ved jeg en del om, hvilke smertefulde følelser af skyld, skam og afmagt det kan medføre. Det har jeg skrevet en roman om. 

Anna arbejder med kulturstoffet på Bladet. Hun bor sammen med Hasse, der underviser på universitetet i medievidenskab. Anna har et godt liv, selvom det er svært med sønnen Rune, der er psykisk syg, og som fylder – synes hendes omgivelser – alt for meget i Annas liv. 

   En dag får Hasse nok og forlader Anna til fordel for en yngre kvinde. Deres fælles hus viser sig svært at sælge, og da Annas stilling på Bladet samtidig bliver skåret væk, står hun pludselig i en ny situation.

Rundt om Rune handler om Annas forsøg på at få sit liv til at fungere, selvom hun har en psykisk syg søn; om ambivalensen; skammen; skylden; afmagten og om forsøget på at komme bagom de smertefulde følelser og finde en forklaring. Hvorfor blev lige Rune psykisk syg? Hvordan er en god mor? Har Rune, trods sin sygdom også et ansvar for sit liv?  Hvor langt rækker en mors kærlighed? 

Hvis du går ind på Bøger kan du se alle mine titler med omtale, anmeldelser m.v. Måske er der noget der, du kunne tænke dig at høre om.

Jeg sammensætter/kreerer gerne foredrag, som ikke lige står på ovenstående liste.