Victor og Verdenshavet

Victor er ikke så god til at læse, og de andre drenge kalder ham stinkdyr, fordi hans far kører med affald. Og så er der alt det med klimaet. Det bekymrer ham, især fordi hans farmor sidder i kørestol. Hvis hendes hus bliver oversvømmet, kan hun ikke selv komme ud. Så Victor forsøger at finde på noget, der kan redde både klimaet og farmor. Og en dag får han en ven – en ven med særlige evner.

 

Lektørudtalelse:

Vurdering:

” En rigtig fin historie om en helt almindelig dreng, der alligevel stikker lidt ud. Victors problemer med mobning og en dårlig klasselærer hænger fint sammen med hans bekymring for farmoren, for klimaet og for om vandet stiger, uden at klimatemaet på nogen måde overtager handlingen. Det bliver en del af hverdagen, som det er for mange børn allerede. De få, men helsides illustrationer er flotte og uddyber dele af fortællingen på fornem vis.”