Børnebog.

Forlag: Alrune, 2013.

Bogen er 2. del af en serie på 2 om Malene, Kedde og de andres spændende oplevelser.

Malene er utilfreds med sit udseende – den brede næse, de lidt for store tænder og de brune øjne. Øjnene var egentlig pæne nok, men håret! Hun hadede de mørke krøller.

Julie har godt nok sagt, at hun ligner Obamas datter, men Malene kender ikke sin far. Hendes mor vil ikke tale om ham. Hvorfor er hun så hemmelighedsfuld? Kunne den hemmelige far måske være Obama? Der er kun én måde at finde ud af det på. Hun må skaffe noget af Obamas dna.

Malene udtænker en plan sammen med Kedde og Emma. De kan jo ikke bare skrive til ham. Det letteste er, hvis Malene kan komme i nærheden af ham. Det er måske ikke helt umuligt. Obama kommer til Danmark, og de tre ved, hvor han skal bo!

En historie om teenagere, deres forhold til hinanden, følelser – og så et mageløst projekt.

Lektørudtalese: Obamas DNA.

“Handlingsmættet roman til piger fra 11-12 år. Bør læses i forlængelse af den første bog i serien om Malene: Mystik i slotskælderen.

I Obamas DNA har Malene svært ved at takle, at hun ser anderledes ud end sine veninder; hendes hår er kruset og hendes næse er bred. Dette bliver især et problem da den nye  pige I klassen mobber Malene, fordi hun er mulat, og fordi hun ikke ved hvem hendes far er. Moren vil ikke fortælle det og internettet røber intet. Veninden Julie synes, at Malene ligner Obamas datter, og da Malene finder ud af, at hendes mor engang var samme sted som Obama tager spekulationerne for alvor til. Nu må Malene skaffe Obamas dna for at bevise at han er hendes far – men hvordan gør man lige det. Sammen med sine venner lægger Malene en snedig plan, som dog går gruelig galt.

Bogen handler om kammeratskab, længslen efter at kende sit ophav og om familiehemmeligheder, der gør mere skade end gavn. Linda Lassens øvrige forfatterskab, der ofte kredser om sociale problemer, vil fint kunne anbefales til samme målgruppe.

Spændende roman, der handler om hvad der sker, når børn og unge tacler de voksnes hemmeligheder ved at bruge fantasien.”

Signe Rugtved Andersen