Jens og Marie en genforeningsroman

Om Jens og Marie Jessen og kampen for Flensborg

I 1884 rejste den 25årige Marie Fibiger fra København til Sønderjylland for med egne øjne at se ”det tabte land” og tale med nogle af de dansksindede ledere. Især så hun frem til at mødes med den allerede da berømte Jens Jessen, der i 1882 havde afløst Gustav Johannsen som redaktør på Flensborg Avis. De mødtes da også, men mødet blev en skuffelse. Marie skriver til sine søstre: “Han er en begavet og udmærket og dygtig mand, men med en uheldig fremtræden og et uimodståeligt komisk sprog.”

Tre år efter blev de alligevel gift. Hun kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg, var uddannet på N. Zahles Seminarium og havde venstreradikale sympatier. Han kom fra et nationalkonservativt miljø i det nøjsomme Vestslesvig, og havde, med egne ord, stort set måttet ”danne sig selv.”

Om deres ægteskab og deres fælles kamp for at få hele Sønderjylland genforenet med Danmark, handler ”Jens og Marie – en genforeningsroman”.

 

Anmelderne skriver:

“Vi får et helstøbt, psykologisk portræt af både Jens og Marie, og bogen er ikke til at lægge fra sig, før man er færdig. At det er en genforeningsroman henleder opmærksomheden på, at det ikke var alle, der blev genforenede.” (Lis Mikkelsen kronik i Flensborg Avis 26.10 2019)

 

“Jens og Marie er et must for alle der interesserer sig for grænselandets historie.”  Hans Christian Davidsen Flensborg avis 27.10

“Det er et spændende stof, Linda Lassen her fremlægger for sine læsere, og hendes viden om, hvad der skete kulturelt og politisk i perioden er stor. Selvom begivenhederne udfolder sig  for omkring 100 år siden har stoffet meget at sige en nutidig læser. Ikke mindst når det drejer sig om, hvordan samlivet mellem kulturelt og politiske modsat rettede synspunkter måske alligevel kan finde en ramme, der giver plads til alles trivsel.” Henrik Tjalve Dagbladenes bureau 28.10 2019.

 

Materialevurdering (lektørudtalelse

Kort om bogen

Underholdende og interessant roman om Sønderjyllands

genforening med Danmark efter at være blevet tabt til Tyskland i

krigen i 1864. For læsere som holder af romaner som skildrer

historiske, danske begivenheder.

Vurdering

Velskrevet roman som gør læseren nysgerrig på at vide mere om

krigen i 1864 og på genforeningen.

 

Preben Brandt fhv. formand for socialt udsatte  (Bragt i Facebook opslag og i annonce i Politiken)

”Kære Linda Lassen. Først læste jeg din roman ”Men sko må jeg ha’”. Dens hovedperson Henriette gjorde mig blød om hjertet, hvor ville jeg gerne have mødt hende i virkeligheden. Men hendes utrættelige kamp for den danske sag i det nordlige Slesvig, åbnede også mine øjne for de historiske begivenheder i Sønderjylland efter 1864.

Så jeg glædede til din næste roman ”Jens og Marie” og har netop læst den. Igen blev jeg lige fascineret af et par mennesker, der kæmpede for den sønderjyske sag. Igen blev jeg også dybt optaget af din sociale og psykologiske digtning om de to menneskers samliv. Det var vel fra begyndelsen ikke let på grund af deres meget forskellige sociale baggrund og deres lige så forskellige karakterer. Hvor jeg må indrømme at jeg i Jens’ måde at reagerer på over for modgang på kunne genkende mig selv lidt!

De skabte en danskorienteret avis i Flensborg, som udkommer endnu. Af de tre nåede kun Marie at opleve genforeningen i 1920. Næste år som jo er 100-året for genforeningen glæder jeg mig allerede til at genlæse begge bøger og genmøde menneskene: først Henriette Gubi, så Jens Jessen og hans hustru Marie Jessen (født Fibiger).”