Alrune, 2202.
Bønebog.
Anmeldelser:
Helle for Helle af Linda Lassen Helle har en udviklingshæmmet lillesøster med hjerteproblemer, hvilket forældrene holder skjult for Helle i misforstået omsorg. Uvisheden driver Helle til at opfinde et fristed, et helle, hvor verden ikke just er mere ukompliceret, men hvor man ikke er alene og hvor man kan låne selvtillid og mod fra selveste Pipi Langstrømpe. Den virkelige verden er fuld af angst og mavepine, mens fantasiverdenen er det sted, hvor man tør være sig selv blandt venner og stadig er god nok. Størstedelen af bogen foregår her, og fantasien bliver til sidst så troværdig, at man som læser skal holde tungen lige i munden for at holde styr på niveauerne.
Tekstens store typer som skifter mellem normal og kursiveret er indimellem det sikreste holdepunkt. Fantasien er både et værn mod uvisheden, men også et sted, hvor man kan redde sin lillesøster fra det ukendte. Personerne kæmper hver deres indre kamp som i forfatterens andre bøger Louise og Jacob. Også denne gang socialrealisme, dog tilført lidt mystik og en usynlig ven fra børnebøgernes verden. En velskrevet, stilfærdig roman med sans for børns følelsesliv og stille eksistenser. Bogen oser af oplagt analysestof til mellemtrinnet og kan anvendes både hertil, samt til selvlæsning fra 10 år.
Karen Engelund,(skolebibliotekar)
Anmeldt af Annette Westrup, Folkeskolen;
En god historie også for dem, der har syge søskende og nervøse forældre. Fortalt i et sprog, der kan læses fra 5. klasse.
Anmeldt af Steffen Larsen, Politiken 2002:
… Linda Lassen har skrevet en varmhjertet og klog historie om en pige i klemme.
… om fortielser og pålagt skyldfølelse. Om at blive overset. Men den bliver fortalt i blide vendinger, klart og dog med drømmeslør.