anmeldelse på Saxo com

Linda Lassen skriver historiske romaner, som man bliver fuldstændig opslugt af. Søger man en klassisk roman, der skilderer en person fra fødsel til død, er historien om Martha en fuldtræffer. Linda Lassens personbeskrivelser er så levende, at man føler sig fuldstændig som et med dem. Bogens hovedperson Martha har travlt med de daglige ting og med at få det hele til at tage sig nogenlunde ud på overfladen. Hendes familie går i stykker omkring hende. Det er hjerteskærende at følge hendes families kamp for at klare hverdagen. Det lykkes ikke særlig godt. En datter bliver psykisk syg og kommer på Middelfart. Skildringen af det psykiatriske behandlingssted går lige ind og man forstår ikke, at det ikke er længere siden, man behandlede folk på den måde. Bogen får 5 stjerner

Lis m 18
19-11-2016 (Bog, hæftet)

Kristeligt Dagblad skriver:

“Forsvar for denne verdens Marthaer” 

Alt i alt en historie, der er sørgmodig indtil det knugende. Men den lever, fortalt som den er med både ømhed og indføling.

Det er konklusionen på Claus Grymers anmeldelse af “Forsvar for Martha” bragt i Kristeligt Dagblad d. 8.12 2016

endvidere skriver han (uddrag)

Portrættet af hende er psykologisk overbevisende, nøgternt og lavmælt,  …. Ægtheden i det hele tvivler man aldrig på.

Da  forfatteren, Thit Jensen, i 1924 i Ringe skal holde foredrag om frivilligt moderskab, lader Martha sig modvilligt overtale af Lily til at tage med.

Skildringen af mødet med den imposante skikkelse – ”en lille tyk kvinde iført en kæmpestor rød kjole med flæser og fjer” – er et af romanens højdepunkter.

…

”Hun forsøgte at vride sig løs, men der var hænder, der tog fat i hende og tog hendes tøj af, som om hun var et lille barn, hvorefter hun blev slæbt ud til en balje med kuldslået vand, hvor tydeligvis mange andre var blevet vasket før hende.” Sådan opleves sindssygehospitalet i Middelfart i 1931, da Mette, en af Marthas døtre, indlægges. Det beskrives primært som et frygteligt sted, men en ung læge spreder senere lidt lys.

Mette, der har fået et barn med en mand, som hun aldrig bliver gift med, helbredes ikke. Det antydes, at hun har potentiale til et andet liv, end det hun har fået: Hun skriver digte, der er bemærkelsesværdigt gode og har yderligere evner for både sang og tegning. Men den slags tæller åbenbart ikke med.

For Martha er Mettes skæbne ikke alene forbundet med smerte, men også med skam. Sladderen har travlt – og den kender ikke til nåde. Tilværelsen i øvrigt heller ikke. Sygdom og død blandt børnene følger Martha som en skygge.

Bekymringerne giver hende aldrig ferie.

Alt i alt en historie, der er sørgmodig indtil det knugende. Men den lever, fortalt som den er med både ømhed og indføling.

BOGANMELDELSE:

At læse Linda Lassens roman er som at vende tilbage til ungdommens studier af » det folkelige gennembruds hjemstavnslitteratur « og dens indignation over landboproletariatets kår; Johan Skjoldborg har tydeligt haft forfatterens bevågenhed. Er bogen da en anakronisme? Kun hvis man mener, at problemdebat har en forældelsesfrist.

I centrum for handlingen, der tidsmæssigt spænder over perioden 1910 til 1945, står Martha, der som » uægte « (ikke vokset op med sine forældre) i egen bevidsthed er andre underlegen. Med Andreas får hun 12 børn, hvoraf de otte overlever; hun er som Biblens Martha den, der skal garantere familiens trivsel. Romanen har imidlertid også en Maria i skikkelse af veninden Lily, der med kun to børn at passe får overskud til at engagere sig i tidens rørelser.

Kontrasten imellem de to meget forskellige kvinders sindelag, moral og intellektuelle muligheder tilfører romanen en spændende kvindesagsdebat -en cigarrygende Thit Jensens tanker om svangerskabsforebyggende tiltag er tæt på at skille deres veje.

Et sted siger Martha: » Det var typisk Lily. At drømme om noget, der var større end virkeligheden « . Marthas virkelighed er uden drømme: » Præsten talte om arbejdets velsignelse! Det talte præsterne altid om «.

Hendes virkelighed er børnefødsler og benhårdt slid.

Linda Lassens roman er virkelig et forsvar for denne verdens Marthaer, og den sætter et hav af relevante problemer til debat, der stadig -også i et moderne regi -forekommer relevante.

Det er en varm og empatisk bog.

Dagbladenes Bureau                                                                                                                                                                                        Preben Rasmussen, okt. 2016.

Lise Kristensen Jydske Vestkysten 19.10 2016

skriver bl.a.: Der er to gennemgående temaer i bogen. Det ene er husmandskonens vilkår og manglende muligheder for at bestemme over egen krop og skæbne…. det andet emne er psykiatrien. … Emnet  er i høj rad relevant og burde være obligatorisk læsning for unge, der i dag lever livet i snapchats. Der vil være stor genkendelse for ældre læsere, der har savnet litteratur om deres kvindelige forgængere.”

Lektøren Connie Boll Christensen skriver bl.a.

“Letlæst og gribende fortælling om kvinders liv på landet i begyndelsen af det 20.århundrede. Historie i øjenhøjde”, hvor Martha og Lily repræsenterer to forskellige kvindetyper. de, der lider, og de der handler. Sammen er de hinandens forudsætninger for, at samfundet kan ændres til det bedre.”