Et års Barndom

Et års Barndom foregår sidst i halvtredserne, hvor efterkrigstidens nøjsomhed og eftervirkninger fra krigens valg stadig mærkes, men hvor den materielle velstand i form af fjernsyn og biler varsler om et rigere og måske også lettere liv.

Dette limbo mellem nøjsomhed og optimisme præger også Stellas familie. Hun tror, hun er på ferie hos sine bedsteforældre, men det viser sig, at hun skal bo hos dem fast. Hun ved ikke hvorfor, men da hun tit har fået at vide, at hun er ”vanskelig,” tror hun, det er grunden til forvisningen.

Hun er glad for sine bedsteforældre, og det er ikke så svært at være den nye pige i klassen, som det har været de andre gange Stella har skiftet skole. Især er hun glad for klasselæreren, frøken Mikkelsen, som hun gør sig meget umage for at blive set af. Hun giver hende små gaver og begynder at skrive vers til hende. Da skoleåret er omme, skal Stella imidlertid igen – uden nogen forklaring –tilbage til sine forældre.

 

Et års barndom handler om de voksnes hemmeligheder og løgne – og et barns forsøg på at skabe mening – og om hvor meget nogle få ord kan betyde i et barns liv.

 

Anmeldelse Fyns stiftstidende 27.11 2018

 

Smuk erindringsroman om en barndom i Odense

Hovedpersonen er 10-årige Stella, der i et år skal bo hos sin farmor og farfar. Hvorfor får pigen ikke at vide. Måske fordi hun er vanskelig? Jo, Stella kan godt finde på at nappe mønter og slik, som ikke er hendes – og hun har en frodig fantasi.

Efter flytningen til bedsteforældrene kommer Stella også i en ny skole, hvor hun falder godt til blandt kammeraterne, og hvor hun nærmest forguder lærerinden, frøken Mikkelsen. Stella er et drømmende barn, hvilket gør hende i stand til at overvinde sin tvivl om, hvorvidt hendes forældre ikke kan lide hende og foretrækker lillebroderen. For det nager hende, selv om hun bliver godt behandlet af farmor og farfar. Stella bliver bedre og bedre til at skrive vers og arbejder hårdt på at klare sig fint i skolen – ikke mindst i håb om at imponere sin far.

Stella flytter hjem igen til far, mor og lillebror. Kun læseren får en svag antydning af årsagen til Stellas ophold hos bedsteforældrene.
Handlingen foregår i 1950’erne, som Linda Lassen beskriver fint. Stella græder, når hun hører Lulu Ziegler med “Vildandens sang” i Giro 413 – så er pigen alligevel mere til Raquel Rastennis glade sange. Ghita Nørby er et idol. I bedsteforældrenes hus er der kakkelovn, og der skal hentes koks i kælderen. Til middagen i arbejderhjemmet er der altid to retter, eksempelvis frikadeller og persillesovs og kærnemælkssuppe.