Forfatter Linda Lassen * Brinken 13 * 6300 Gråsten * Tlf.: 4841 1743 eller 2933 1181

.
  Forside
  Forfattervirksomhed
  Bøger
  Sidste nyt
  Interview mm.
  Kontakt

Bøger -

Min egen kommentar: Marias Hjerte er blevet til fordi jeg som psykolog har talt med så mange bosniske kvinder, der har måttet flygte fra deres land. Jeg er fuld af beundring for disse kvinder, især de ældre, der må se i øjnene at de ikke får brugt alt det de kunne i deres hjemland. Alligevel gør de alt hvad de kan for at børn og børnebørn skal få en bedre fremtid her i Danmark. Marias mor og bedstemor er inspireret af sådanne kvinder.

Maria er en ung kvinde, der er flygtet fra Bosnien og bor sammen med sine forældre, sin søster og sin bedstemor i en dansk provinsby. Hun klarer sig godt i Danmark. Går på HF kursus, har veninder -  og krigen, flugten til Danmark og de tab hendes familie har lidt, fylder efter ti år ikke så meget mere. Undtagen det med Mak, som hun har lovet at vente på. Da hun forelsker sig i en dansk mand, må hendes bedstemor tage utraditionelle metoder i brug for at få Maria løst fra sit løfte.

 

 Marias hjerte

En varm og rørende bog om Maria, der gerne vil klare sig selv. Maria går på VUC og drømmer om at blive læge, mest fordi hun mener, det vil gøre hendes forældre glade.
Per fra Marias klasse hjælper hende med dansk, for Maria er nemlig fra Bosnien. Hun flygtede sammen med sin familie til Danmark for snart ti år siden, men hun efterlod sit hjerte hos sin kæreste, der blev tilbage i Bosnien. Nu prøver Maria og hendes familie at hjælpe hinanden med at få et godt liv i Danmark.
Men kan Maria få helet sit hjerte, så hun kan komme videre med sit liv?

 

"En velskrevet og kort roman målrettet unge, der har vanskeligt ved at læse, men som alligevel gerne vil læse en underholdende og aktuel roman." Kirsten Katholm (lektør)

 

"Bogen er rørende og varm. Man bliver let betaget af Maria og hendes sårbare hjerte." Eva Højlund Christensen, Frederiksberg Bibliotek

 

"Marias Hjerte er en meget, meget sød historie, som er sikker på at få et anerkendende nik fra Kirsten giftekniv. Maria er 25 år og Bosnisk flygtningn i Danmark. Minder fra fortiden blander sig i hendes planer for fremtiden, og så har hun en cool bedstemor, der har munden fuld af tak til paven og bonmoter."  Kamilla Löfstrøm ekstrabladet