Forlag: Turbine.
Lektørudtalelse: Anvendelse/målgruppe/niveau. En sød og hyggelig, men også lidt sørgelig højtlæsningsbog for store og små katte venner. Bogen kan læses op fra 5 år, og forsidens to glade katte skal nok friste.
Beskrivelse: Når man køber et dyr, køber man samtidig en sorg, og med katte kan den sorg komme hurtigere, end man regner med. Sådan er det også med de to killinger Max og Mille, hvor Max fortæller om deres liv i samme hjem, og her opleves alt set fra kattens synspunkt men på en menneskeliggjort måde. Støvsugere, lopper, den første musefangst og leg med de andre katte i nabolaget beskrives af “megamusene” humoristisk og oplæsningsvenligt, men livets alvor trænger sig også på. Først da Max har et lille sammenstød med en bil, redningen af den syge sommerhuskat Sofus og Milles død af sygdom, og selvom bogen ender godt med en ny lille kattekilling, så kan bløde børn måske nok få en tåre frem i øjenkrogene. Bogen er lækkert udstyret med hårdt omslag, glittet papir og søde og humoristiske illustrationer i s/h, som passer rigtigt godt til bogens tone. Forfatteren kender vi fra en hel række bøger, og illustrator fra bl.a. Mini zoom-serien om Liva.
Sammenligning.
Bogen minder mig en del om hundebogenMaja af Anne B. Ragde (01/51), som også er fortalt set fra dyrets side, men er man mest til katte, så er Charlotte Reuters gamle serie om Aja Dobbo et godt budSamlet konklusion
Vel er dyrene gjort menneskelige, men de ting de kommer ud for, er realistiske. En både sød og sørgelig bog, som kan bruges til en snak om døden også.