Anna har i flere år arbejdet med kulturstoffet på Bladet. Lige så længe som hun har boet sammen med Hasse, der underviser på universitetet i medievidenskab. Anna har et godt liv, hvis ikke det var  for sønnen Rune, der er psykisk syg – og som fylder – synes hendes omgivelser – alt for meget i Annas liv.

   En dag får Hasse nok og forlader Anna til fordel for en yngre kvinde. Deres fælles hus viser sig svært at sælge, og da Annas stilling på Bladet samtidig bliver skåret væk, står hun pludselig i en ny situation.

   Hun skal have et sted at bo og flytter til Vollsmose, bydelen med det blakkede ry. Her boede hun med Rune og Rina, da de var små, og hun havde aldrig troet hun skulle vende tilbage hertil. Men det er kun i en periode siger hun til sig selv. Hun vil skrive en artikelserie om bydelen og dens beboere. Hun er jo stadig journalist.

  Intet går imidlertid, som hun regner med – og Rune bliver ved med at fylde.

   Rundt om Rune handler om at være mor til en psykisk syg voksen søn. Om ambivalensen; skammen; skylden;  afmagten – og om forsøget på at komme bagom de smertefulde følelser og finde en forklaring. Hvorfor blev lige Rune psykisk syg. Er det fordi Anna ikke var en god nok mor, er det nogle arvelige faktorer indblandet? Eller er det noget uforklarligt: skæbnen – samfundet – tilfældet?

her under et interview fra d. 16 maj 2018 om “Rundt om Rune”

https://www.fyens.dk/kultur/Moderskabets-falliterklaering/artikel/3254242

 Vollsmoseavisen nr. 211 10.maj 2018

ANMELDELSE: EN ÆRLIG FORTÆLLING OM MODERSKAB OG PSYKISK SYGDOM

Metha Aagé MaulON 13. MAJ 2018

Forfatter Linda Lassen er aktuel med bogen ’Rundt om Rune’, der foregår i Vollsmose og beskriver, hvordan det er at være mor til en psykisk syg søn.

I ’Rundt om Rune’ følger vi hovedpersonerne Anna og hendes psykisk syge søn Rune. Han er hjemløs i Odense med store psykiske og sociale problemer, og han har bl.a. svært ved at være i sin egen en bolig, fordi han føler sig overvåget af de andre beboere. Hans paranoia resulterer i uendelige beskeder og opringninger til Anna til stor irritation for hendes mand og øvrige familie. Da Annas mand, som ikke er far til Rune, forlader hende, både på grund af Runes sygdom, og fordi han har fundet en anden kvinde, må Anna sælge deres hus. Det er svært, og hun flytter til Vollsmose, hvor hun bliver borgerjournalist ved Vollsmose Avisen.

’Rundt om Rune’ er en stærk og ærlig socialrealis-tisk fortælling om en velfungerende familie og de udfordringer, der følger med sønnens psykiske sygdom. Vi følger Annas kamp, hvor hun fra tid til anden vælger at overhøre Runes sms’er og opringninger for at få den øvrige familie til at fungere. Og vi får et tankevækkende og gribende ærligt kig ind i en verden, der er svær at håndtere, og hvor hjælpen kan være både svær at få og give.

Linda Lassen rammer plet i beskrivelsen af et liv med evig dårlig samvittighed og følelsen af at svigte familie, venner og børn på grund af sin søns sygdom. At være mor er en ganske særlig opgave. Vi elsker vores børn, men når alvorlig sygdom rammer, så bliver opgaven pludselig en anden og desværre på bekostning af andre. Det ved jeg fra mit eget liv, og dér beskriver bogen nøjagtig den svære balancegang, skammen, skylden og afmagten.

Mødet med Vollsmose, Vollsmose Avisen og særligt med borgerjournalisten Øivind giver dog Anna en masse positive oplevelser. Når man bevæger sig ud, deltager i fællesskaber og møder mennesker, så møder man hjælp fra næsten de mest overras-kende og utænkelige steder. Det gør Anna, og sådan kender jeg også Vollsmose. Overordnet beskriver Linda Lassen Vollsmose nuanceret og på godt og ondt.

Handlingen i ’Rundt om Rune’ foregår ikke i en lige linje, og springene i handlingen fra kapitel til kapitel har undervejs forvirret mig lidt. Den er dog skrevet i letlæseligt og forståeligt sprog med masser af humor, og min læsning er foregået i en blanding af frustration, forståelse, genkendelse, latter og tårer.

Boganmeldelse: ”Rundt om Rune” af Linda Lassen. Forlaget Lauritz.

Hånden er rakt ud!

”Anna rystede på hovedet. Hun ville ikke igen fortælle om Rune, men hvad skulle hun ellers tale

om. Det var ham, der fyldte. Alt andet forsvandt, selvom hun forsøgte at finde ord, der kunne

skabe en mere passende virkelighed, som hun kunne lade andre få indblik i uden at skræmme dem

væk” (side 258 nederst).

Journalisten Anna er mor til Rune, som er psykisk syg og med sit fløjtespil og aparte opførsel fylder

rigtig meget. Hvordan skal Anna værne datteren Rina, der kæmper med blandt andet depression,

mod sønnen Rune og samtidig være en god mor for dem begge. Anna bliver fyret fra sit job som

journalist på kulturstoffet på ”Bladet”. Hun bliver skilt og må finde en billig lejlighed i Vollsmose.

Forfatteren Linda Lassen skriver let og flydende, og formår at skabe en intens handling krydret

med et billede af Vollsmose før og nu. Indimellem følger enkelte kapitler, hvor vi indvies i

henholdsvis Rune og Rinas tanker og oplevelser – med tankevækkende flashback til barndommen.

Alt dette gør, at jeg som læser er spændt på at se, hvad der dukker op i det næste kapitel og først

da bogen slutter, får jeg svar på nogle af Annas spørgsmål. De sidste spekulerer jeg stadig over.

Med en god portion humor og til tider sort humor, der letter trykket, formår Linda Lassen med sin

skarpe pen, at anskueliggøre og indvi læseren i, hvad det vil sige at være nær pårørende til en

psykisk syg. ”Rundt om Rune” sætter fokus på, hvordan skylden og ikke mindst skammen fylder.

Hvorfor er Rune blevet syg? Kunne hun have gjort det anderledes? Og ikke mindst: Hvor langt

rækker en mors kærlighed?

”Rundt om Rune” får mine allerbedste anbefalinger. Bogen er let at læse og hænger fantastisk

godt sammen. Tankerne og overvejelser fylder længe efter. Kan nogle pårørende virkelig være

spændt så hårdt for som Anna? Det er ikke fiktion, men der er flere end vi aner. Vi taler sjældent

om det. Måske har vi gået forbi med lukkede ansigter eller overhørt bønnen, når de rakte ud efter

hjælp? Romanen er desværre yderst virkelig og der vil være flere elementer i bogen, som alle

pårørende kan nikke genkendende til.

”Vi rammes hele tiden af små tsunamier, og vi overlever kun, hvis der er en hånd at tage fat i. Det

er også fordi, den hånd findes, vi kæmper for at overleve…” (side 318 midt).

Læs bogen og ræk hånden ud. Læg øre til…

God læselyst.

Peer Mikkelsen

Bedre Psykiatri

Sønderborg

Preben Brandt  tidl. psykiater på Sundholm og stifter af Projekt Udenfor” skriver:

Jeg holder meget af skønlitteratur. Jeg finder det berigende at læse og få ny indsigt eller at nyde godt sprog og gode historier. Derfor glæder jeg mig også til at skulle samtale med forfatteren Linda Lasssen, søndag d. 28. oktober på Bogforum. Vi skal tale om hendes sidste roman ’Rundt om Rune’.

’Rundt om Rune’ er både en god roman om nogle mennesker, der er kommet i klemme, og kan læses som en psykologisk socialrealistisk fortælling med en mor og hendes to voksne børn i centrum. Men den kan også læses som en beretning om hvor svært det er at være psykisk syg, hjemløs og med et misbrug selv i et samfund med gode hjælpeforanstaltninger, og hvor svært det er at være mor til et menneske, der på den ene side er klog og forstående, men hele tiden kikser og næsten totalt mangler indsigt i andet end sine egne behov.

Den er fyldt med ømhed og med smerte.

Jeg kom til at tænke på min gamle læremester fra min studietid i 1960’erne, socialpædiateren Svend Heinild, da jeg læste bogen. Han forstod om nogen hvor kompliceret livet er, og at de kasser vi i sundhedsvæsenet og i de sociale systemer gerne, med hjælp af diagnosticering, vil placere menneskene i og behandle dem ud fra, bedst dur inde i systerme, og heller ikke altid dér, og oftest slet ikke ude i det forvirrende og mangfoldige levede liv. I hvert fald ikke når det drejer sig om mennesker, der ikke falder inden for det gennemsnitlige. Og sådan én er Rune.

Jeg har mødt utallige ’Runer’, af begge køn gennem de mange år, jeg har arbejdet med mennesker, der er hjemløse og nu har jeg igen læst om én. Jeg ved godt hvordan det er at være ham, og jeg ved godt hvordan det er at være hans mor. Enhver, der arbejder med hjemløse mennesker og som sidder i en institution skærmet for familien og for at blive vidne til småplat, løgne, fortielser, risikerer at mangle en indsigt i hvordan livet er i den forvirrende verden. Og enhver der ikke beskæftiger sig med disse mennesker risikerer at mangle en nødvendig indsigt og forståelse for den side af livet. Eller risikerer at slippe uden om sine egne undvigelser og bortforklaringer, når det drejer sig om at forstå de almene følelser af skam og skyld, smerte og angst.

Livet vil ikke være let når man er anderledes, eller når man er i tæt familie med én der er anderledes. Jeg er lige ved at sige, og jeg mener det vel også, at sådan er det og sådan har det været om ikke altid, så dog med sikkerhed gennem de sidste par hundrede år. Trods moderne rationel tænkning og mange ressourcer. Trods gode institutionelle tilbud og velfærd er det ikke anderledes for de, der bliver set skævt til. De risikere at blive udstødt, og hvis vi ikke tør tænke os godt om, blive beskyldt for at det er deres egen skyld. Læs bogen og se selv efter.

Samtalen mellem mig og Linda Lassen foregår på Bogforum ved HISTORIKA’s stand (C2-046).søndag d. 28. oktober kl 15.00 – 15.30